New York City Marathon

– Ingen over, ingen ved siden af

Spørg enhver, der har deltaget i New York City Marathon, og du vil få det samme svar: Det er ultimativt. Spørg enhver, der har besøgt New York, og de vil sige: New York er ”second to none”.

New_York-Marathon

Hos Marathon Travel Club indrømmer vi da også gerne, at selv om man ikke må gøre forskel på sine ”børn”, ja, så har NYCM en særlig plads i vores hjerter. Vi synes, at alle vores USA-løb: Boston, Chicago og Washington er i en klasse for sig selv, og vi holder meget af USA, men allermest af New York og New York City Marathon.

New_York-Marathon_2

Hvert år den første weekend i november, er byen dedikeret til maratonløbet. Allerede dagen før er der reportager på TV, og om søndagen er der massiv dækning på TV både før, under og efter løbet. Endnu sjovere er det dog for løberne, at de heppes frem af 2 millioner entusiastiske og begejstrede tilskuere, som synes, at det bare er stort og mega sejt, at nogen løber 42 km. Nogle New York’ere tror såmænd, at maratonløbet – som alt andet i USA – også er større her, men der må vi skuffe dem. Godt 42 km eller 26 miles er distancen i hele verden, men oplevelsen er større.

Ruten er spærret totalt af for trafik, og det sætter unægtelig den sure dansker, der ikke kan køre ad den sædvanlige rute hen til bageren søndag morgen i sin bil, fordi nogle veje er afspærret på grund af et lokalt maratonløb, i et lidt andet perspektiv og fortæller noget om proportioner.

New Yorkerne, denne utrolige blandede flok af hvide, gule, røde, sorte og alt der imellem, New_York-Marathoner generelt utroligt udadvendte, venlige og imødekommende: Hello man, you can do it… Eller Smile, it is supposed to be fun…

Det oplever du også, når du er turist i byen. Står du med et bykort i hånden, kan du være sikker på at få spørgsmålet: Hey man, how can I help you?… Men apropos er byen utrolig nem at finde rundt i, både på gåben og med det velfungerende metronet – og er trætheden i benene lidt for udtalt, så kører der tusindvis af Yellow Cabs, og de er billige.

Billigt er i øvrigt nøgleordet for mange danske turister: Lave priser, en fornuftig dollarkurs og et astronomisk udvalg, der understreger begrebet SHOP TILL YOU DROP. Mange må investere i en ekstra kuffert for at få plads til de sko, støvler, jeans, elektronik og alt andet, der fristede til atter en hurtig bevægelse med VISAkortet.

New_York-Marathon_4De 45.000 løbere, der har været så heldige at få et startnummer, kan se frem til en fantastisk sightseeing tur fra første parket. Starten går på Staten Island, straks herefter over Verrazano Broen, videre gennem Brooklyn, Queens, Bronx, Harlem og Manhattan – båret frem af begejstrede heppere og tilskuere, rock- og reggaebands, jubel og tilråb. På 1st Avenue alene står der 1 million mennesker, og du skal være mere end hardcore for ikke at fælde en tåre, når du mærker suset. Løbet slutter i byens grønne åndehul Central Park midt på Manhattan.

Og vel er løbet det ultimative – men man snupper ikke bare New York City Marathon på en weekend, heldigvis. Du og din familie, venner eller andre rejsefæller får god tid til at opleve New York som turister – og er det første gang, I er i byen, føles den alligevel allerede ”kendt”, fordi New York har været kulisse for så mange film og tv-serier – og nu står du altså selv i denne ultimative filmkulisse med den imponerende skyline, de tusindvis af “yellow cabs”, gadesælgerne og mylderet af mennesker i alle størrelser og farver, lysene og neonreklamerne på Times Square, lydene, ja, hele stemningen og pulsen, som bare skal føles.

New_York-Marathon_2Sig goddag til frihedsgudinden, tag op i Empire State Building, gå en tur rundt på Grand Central Station, nyd Chrysler Tower, bliv udfordret på Museum of Modern Art og genkend skøjtebanen ved Rockefeller Center, se efterfølgerne til World Trade Center ved Ground Zero, gå tur i Central Park eller kryds Brooklyn Bridge – bare gnask løs af det saftige Big Apple. Men ellers kan du spise burgere og fritter, der ikke laves bedre – og indtage din morgenmad på en pulserende ægte breakfast-restaurant, der serverer alt, hvad hjertet kan begære – og lidt til. Slappe af med en kop kaffe på Starbucks eller spise en udsøgt gourmet-middag på toppen af Times Square.

New_York-Marathon_3

New York City Marathon startede som nogle runder i Central Park i begyndelsen af 70’erne. I 1976 fik løberne lov til at løbe ud i byen, men primært på små gader og trapper – men i 1977 blev 1st. Avenue og andre store gader åbnet, og publikum strømmede til.

 I 2011 vandt kenyaneren Geoffrey Mutai i tiden 2:05:06 og hos damerne løb Firehiwot Dado fra Etiopien først over målstregen i tiden 2:23:15. I 2012 blev løbet fejet ad banen af orkanen Sandy.

Du kan reservere New York City Marathon 2014 her.